Følelser er nogle af de vigtigste drivkræfter i menneskers liv” - (Psykiatrifonden)

Følelser spiller en stor rolle i vores sociale interaktion med andre mennesker. Følelserne kommer til udtryk i vores sprog, mimik og bevægelser. Ofte afspejler vores følelser sig uden, at vi er bevidste om det.

Allerede fra fostertilstanden kan vi aflæse velbehag og ubehag hos vores mor. Disse følelser forbinder vi straks fra fødslen med sult og velbefindende. Vi skal kunne forholde os hensigts-mæssigt, til andre mennesker, i socialt samvær. Det er derfor vigtigt, at vi, i de 2 første år af vores liv, får oparbejdet vores grundlæggende tillidsfølelse. Gennem positive følelser fra vores forældre og de øvrige primær voksne i vores dagligdag, skabes der tillid. En tillid som resten af livet  er base for videreudviklingen af vore følelsesmæssige kompetencer.

Udviklingen af følelserne stopper aldrig, men fortsætter ikke med samme fart som i barndommen og ungdommen” - (Psykiatrifonden)

Voksne som barnet dagligt er i kontakt med, har et stort ansvar for barnets følelsesmæssige udvikling. Dette gælder især forældrene, men også vi som pædagogiske fagpersoner.

Musik og bevægelse er en god indgangsvinkel til at arbejde bevidst med barnets følelsesmæssige udvikling.

Musikken magter nemlig at skabe følelser, så vi direkte oplever dem inden i os selv - (Bastian, Peter)

Musikken opleves forskelligt fra barn til barn. Det stykke musik, som skaber en positiv følelse hos det ene barn, kan på samme tid skabe en negativ følelse hos et andet barn. Musikken sætter en følelse i gang som via tanken frembringer et billede i vores bevidsthed. Dette billede er afgørende for vores kropslige handling og reaktion.

Når vi arbejder med musik og bevægelse med børn, skal vi være bevidste om de forskellige reaktioner, vi opnår hos børnene. Gennem børnenes kropssprog kan vi tydeligt aflæse barnets sindsstemning. Vi skal dog være bevidste om, at en ens følelse hos det ene barn kan skabe en udagreagerende handling, og hos et andet barn en tilbagetrækning fra socialt samvær. Kroppen og kropssproget viser os tydeligt barnets reaktion på musikken og bevægelsen. Hvis barnet er glad viser det sig fx ved, at kroppen er afslappet og udstråler noget positivt, øjnene vil være rolige og barnet vil både sprogligt og kropsligt udtrykke tillid. Er barnet derimod ked af det eller vred, vil kroppen være tydeligt mere anspændt, og øjne og sprog vil være præget af usikkerhed.

I Happelappeland arbejder vi bevidst på, at børnene får positive oplevelser via musikken og bevægelsen. Via leg, fantasi, musik og bevægelse skaber vi en kultur med en grundstemning af glæde og velvære. Vores begejstring har en afsmittende effekt på børnenes følelser. Med vores følelsesmæssige balance, kan vi tilføre kaos til legen og derigennem skabe udviklingen. I Happelappeland er der ikke kun tempofyldt musik, som skaber opstemte børn, men også beroligende musik som fx ”Aftenstemning” og ”Lille Danny”, der giver børnene mulighed for at slappe af og komme i kontakt med mere afslappede følelser og billeddannelser. Hele tiden er vi opmærksomme på ikke at tvinge børnene med, men lade dem være på sidelinien, når de føler sig usikre. Velvidende, at de er der, og stadig er med i legen. Børnene kommer tilbage til legen, når de igen føler sikkerhed og tryghed. Man bør altid tale med børnene om deres følelser. Derigennem skaber vi en åbenhed, for at nedbryde den barriere, der tit er mellem barnet og den voksne.