Hvorfor Happelappeland
De fleste børn vil allerede inden skolestart have været i kontakt med institutionsverdenen. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at daginstitutionen/idrætsverden har velkvalificeret og fagligt kompetent personer, set i forhold til, hvor stor del af hverdagen børnene opholder sig i institutionen. Pædagogerne/idrætslederne skal være bevidste om, hvor stor indflydelse de har/kan have på det enkelte barns motoriske, sproglige, sociale og emotionelle udvikling.
Det højteknologiske samfund har medfødt, at børns aktivitetsniveau og måde at lege på de senere år har gennemgået en udvikling. Børn leger tidligere flere fysiske lege, hvorimod de i dag leger mere stillesiddende lege foran fx pc'er og playstations. Børn er i dag i dårligere fysisk form end tidligere.
Dagligdagen i mange danske familier er præget af et højt og fortravlet aktivitetsniveau. Børnene bringes og hentes til daginstitutionen, til skolen og til deres fritidsaktiviteter. Når vi handler ind anbringes de i indkøbsvogne, og når vi går, tur anbringes de i klapvogne. Vores opfattelse er, at det skyldes overbeskyttelse fra forældrenes side, samt manglende tid til, at børnene kan få den fornødne ro og tid til selv fx at gå, at cykle eller selv tage tøj på.
Lektor ved institut for idræt, Karsten Froberg har foretaget en undersøgelse af børns risiko for hjerte- karsygdomme, hvor børns dårlige fysiske form ligeledes indgår. Denne undersøgelse understøtter ovennævnte og viser at, ca. 50% af drengene og ca. 30% af pigerne er i dårlig fysisk form ved skolestart. Denne dårlige fysiske form giver sig udslag i børn, som dårligt kan cykle, har svært ved at binde sko og hverken kan holde på en blyant eller bold. Konklusionen er, at børn med dårlig fysisk form giver børn med dårlig motorik, hvilket er lig med dårlig koncentrations- og indlæringsevne.
Meget af ansvaret for det enkelte barns helhedsudvikling ligger derfor på de voksne, der omgås barnet i det daglige. Vi skal derfor være bevidste om den normale udvikling, for at kunne arbejde bevidst med stimulering af barnet.
Happelappeland giver rig mulighed for at understøtte og stimulere børnenes motoriske udvikling. Der er taget udgangspunkt i udviklingstrappens trin, trille, kravle, gå, løbe og hoppe, så der er mulighed for, at børnene får videreudviklet motorikken, men også for, at de får stimuleret de allerede kendte motoriske kompetencer.
De pædagogiske overvejelser tager sit udspring i, at børn spænder vidt rent motorisk. Vi har derfor udarbejdet et materiale, hvor vi lægger stor vægt på børnenes egne ideer, fantasi og ikke mindst deres motoriske udviklingsniveau. Ved at skabe vores eget univers Happelappeland, skaber vi en interesse og åbenhed hos børnene der motiverer dem til at lade bevægelsen være en naturlig del af legen. Ved at tilføje musikken, giver vi børnene en helhedsoplevelse, da musik og bevægelse er uløseligt forbundet fordi:
“Man kan godt bevæge sig uden at lave musik, men man kan ikke lave musik uden at bevæge sig”(Lyhne, Erik m.fl.)
Ved at tilføje redskabsbaner i Happelappelanduniverset, kan vi ligeledes bevidst stimulere børnenes motorik, mens de befinder sig i det musiske univers, hvor det for dem opleves som leg og fantasirejse.
Når vi er sammen om musik og bevægelse er det vigtigt at få glæden, oplevelsen og begejstringen med. Derigennem kan man skabe sig en ramme om en fælles kultur, sprog og samværsform. Når barnets glæde for musikken og bevægelsen er til stede, vil motivationen være til stede for at udvikle videre færdigheder og teknikker.
Happelappeland indeholder en vifte af muligheder, for at stimulere hele barnets udvikling. Vi skal arbejde med fantasien gennem de små historier der findes om happelapperne. Hele tiden skal vi være lydhør overfor børnene. Børnene kan fra gang til gang huske flere og flere detaljer om Happelappeland. De kan huske, hvor de enkelte byer ligger, hvilken farve happelapperne har osv. De udvikler hele tiden historierne, blot vi voksne kommer med få stikord.
Gennem musikken og bevægelsen udvikler historierne sig ligeledes. Alle sangene indeholder oplevelser som gør det spændende for børnene at være med. Når vi arbejder med børnene taler vi altid med dem om, hvor i universet vi befinder os, hvad de oplever osv. Vores begejstring for materialet som voksne har en afsmittende virkning på børnene. Denne begejstring skaber en utrolig entusiasme og interesse hos børnene, hvilket er de vigtigste motivationsfaktorer børn kan have, når vi skal arbejde bevidst med fokus på børnenes udviklingsprocesser.
