I menneskelige relationer vil der altid opstå en hierarkifordeling, og dette gælder også børn. børn er forskellige og har ligeledes forskellige forventninger til hinanden. Nogle er tykke, andre tynde, nogle er høje, andre lave, nogle er dygtige, andre er mindre dygtige osv. Det er vigtig, at vi som idrætsleder/pædagoger er bevidste om dette. Børnene skal lære at acceptere og respektere hinanden uanset, hvilket kompetenceniveau de er på.
Børnenes selvfølelse og selvtillid påvirkes gennem hele opvæksten. Disse to begreber danner tilsammen barnets selvværd. Derfor har det stor betydning, at barnet vokser op i et godt miljø, hvor der er et godt sammenhold, hvor barnet kan føle sig trygt, og hvor der er gensidig tillid. Selvtilliden varierer meget, alt efter hvilken situation barnet befinder sig i. Grundlaget for udvikling er, at børnene oplever tryghed, har tillid til dem de omgås, og har frihed til at søge viden.
Når børn har en fornemmelse af accept, kærlighed og nærvær, af dem de omgås, er mulighederne væsentligt større for at udvikle selvtillid og selvværd. Børn, samt voksne har en tendens til at relatere og sammenligne sig med den/dem de omgås. Hver gang barnet har en fornemmelse af ikke at mestre det, som andre børn klarer, vil en følelse af utryghed vokse i barnet. Hvis børn konstant får en negativ selvopfattelse og negative reaktioner fra andre, mister de lysten til ”udvikling”. Dette vil medføre, at børnene vil forholde sig i et ”tabermiljø”.
For at opbygge børnenes selvtillid, skal vi som voksne respektere og arbejde udfra deres behov. I socialt samvær er elementer som selvrespekt, selvkontrol og selvtillid en meget vigtig kompetence at være i besiddelse af. Børnene er kompetente til at sige fra, udfordre og udvikle sig. Børn, der har en god selvtillid, føler sig frie, stærke og tør satse.
Børn der har et højt selvværd er ”indrestyrede” dvs., at de kender deres egne grænser og er kompetente til at give udtryk for deres behov.